Fødder

  • Smerter i fod og ankel

    Foden er vores kontaktflade med jorden, det er vores jordforbindelse og grounding. Foden sørger for, at vi er mobile og kan komme rundt i huset, ned at handle, hen til venner og familie og så sørger foden for at vi kan dyrke løb, fodbold, håndbold, gymnastik, tennis, badminton osv. En velfungerende fod er vigtig for, at vi kan passe på os selv, vores hjem og engagere os socialt og i sport. I denne let overkommelige artikel vil jeg forsøge at gøre dig mere opmærksom på dine fødder med forskellige informationer. Første oplæg af bloggen sker i LOOP fitness Strib/Middelfart d.25/5 kl.9-10. Kontakt klinikken for tilmelding. God læselyst!

    Fakta om foden

    Skader

    Ca. 10% af konsultationerne på landets skadestuer omhandler ankelskader herunder ankelforstuvninger, ledbåndsskader, knoglefrakturer osv. Hyppigst er inversionstraumer, dvs. vrid i anklen hvor man vrider om på ydersiden af foden. 20% af konsultationerne er sportsskader. Andre hyppige lidelser/skader i foden kan være hælspore, betændelse i akillessenen eller svangsenen, nedsunken forfod og irritationer i slimsække.

    Undersøgelse og behandling

    Bevægelighed, styrke, stabilitet og det daglige aktivitetsniveau. De undersøges under konsultationen og afhængigt af hvilken skade der er opstået og hvordan kroppen har reageret på skaden vælges en behandlingsplan. Hvis der er nedsat bevægelighed vil det være det første man forsøger at udbedre hernæst kommer øvelser til styrke og slutteligt stabilitet.

    Sko?

    Dette område søges der ofte rådgivning omkring, og der findes mange, næsten religiøse, holdninger til, hvad man skal gøre, og hvad der er rigtigt. Denne artikels holdning vedrører den ”raske” fod i hverdagen. Helt generelt er det en god idé at stimulere fødderne uden sko på. Der er et hav af ledforbindelser i foden, og disse har alle brug for at blive stimuleret og brugt i den rette dosis. Des stivere din sko er, des sværere er det at stimulere leddene. Derfor er det anbefalelsesværdigt for den raske fod at hoppe i et par fleksible sko med en eftergivelig sål til hverdagsbrug. Dette afhænger dog meget af dit daglige aktivitetsniveau. Er du meget aktiv igennem din dag, kan det overvejes at anvende en lidt stivere sko, så man ikke ender med en overbelastning af musklerne eller senerne.

    Knoglerne

    Foden består af 28 knogler og er sammen med hånden, brystryggen og nakken et af de områder på kroppen, der besidder flest ledforbindelser ift. areal. Det betyder, at der er en masse finmekanik, der skal passe sammen, når vi er aktive. Tænk fx på et gammeldags ur og alle det’s tandhjul, der skal fungere til punkt og prikke, for at vi kan aflæse den korrekte tid. De 28 knogler er alle af forskellig form og funktion og har fået deres navn enten pga. deres funktion eller hvad de “ligner”; Hælbenet, rullebenet, bådbenet, 3 kileben, terningebenet, 5 mellemfodsknogler, 5 grundstykker, 4 mellemstykker, 5 yderstykker og 2 sesam knogler. Du kan se dem på et billede længere nede.

    Musklerne

    25 muskler sørger for at vores fod bevæger sig, som den skal og bør. Der sidder 2 på fodens overside, 10 på fodens underside (sålen), og så er der 13 muskler på skinnebenet, som involverer tæerne og anklen. Du kan se dem på billederne længere nede på siden. Musklerne kan vi selv styre, hvis vi altså har husket at bruge dem. Når vi bruger vores muskler aktiverer vi centre i hjernen, der er tilskrevet lige netop dem. Des mere vi aktiverer dem og bruger dem, des større og bedre fungerer centrene for fodens strukturer. Det er af stor vigtighed, at vi holder musklerne aktive, da centrene i hjernen ellers svinder ind og musklernes og fodens funktion forringes.

    Receptorerne

    Der sidder et hav af receptorer rundt omkring i vores krop, og foden er ikke en undtagelse, tværtimod. Eftersom foden er et område med mange ledforbindelser, gemmer der sig ekstra mange receptorer i foden og tæerne. Disse receptorer måler forskellige ting, bl.a. hvordan vores fod bliver belastet i form af tryk, stræk, vibration og temperatur. Receptorerne sidder i vores ledbånd, sener, muskler og i huden. Alle disse receptorer sender en masse feedback til hjernen, og dette gør det muligt for os at korrigere og tilpasse vores bevægelser ift. den aktivitet, vi er igang med.

    Akillessenen og svangsenen

    Akillessenen og svangsenen er to vigtige strukturer for foden. De lagrer begge to en masse elastisk energi, som gør, at vores gang og løb foregår mere effektivt. Akillessenen udløber fra lægmusklerne og sætter sig fast på hælen. Bindevævsstrøg fra hælen fortsætter ned under hælen og bliver til svangsenen under foden. Lige så vigtig som de to sener er, lige så problematiske kan de også være.

    Funktion

    Sammen med knoglernes struktur, receptorernes registreringer og musklernes evne til at bevæge sig, kan vi vippe op og ned med foden og tæerne samt invertere og evertere anklen. Man inverterer foden, når man går på ydersiden af foden, og man everterer, når man går på indersiden. Man kan kalde det for en slags kantstilling af foden. Vores gang kan inddeles i 3 faser: 1. Hæl isæt, 2. standfase og 3. afsæt. God muskelfunktion, receptorfunktion og mobilitet i fodens led er alfa omega for at kunne afvikle gangen på bedste vis.

    Book et oplæg?

    Book Strib fysioterapi til en infoaftenen “Foden i fokus med Strib Fysioterapi”. Infoaftenen varer ca. 1 time, og du vil få supplerende viden og mulighed for at spørge ind undervejs. Oplægget indeholder et par små praktiske elementer, og du vil kunne bruge informationerne, uanset om du har velfungerende eller problematiske fødder. Ha’ sko på der let kan komme af og på. Vi ser frem til en spændende aften!

    * Første oplæg af blog indholdet sker i LOOP fitness Strib/middelfart tirsdag d. 21/5 kl.9-10.

    * Næste oplæg er i Lillebæltshallerne d. 13/6 kl.19-20

    Kontakt klinikken eller LOOP fitness strib/middelfart for mere info.