Hænderne

  • Smerter i hånd, håndled og fingre

    Ondt i hånd, håndled og/eller finger

    Hånd- og fingergener kan opstå af flere forskellige årsager. Du kan have beskadigelse som følge af fald, overbelastning, gigt og meget mere.

    Oftest ses håndledsgener og smerter ved tomlens grund eller rodled. Håndledsgenerne kan være opstået på grund af knoglebrud i håndled eller albue men også på grund af nerve- eller blodkarsafklemning.

    Gener i fingrene opstår oftest som følge af seneoverbelastninger eller frakturer.

    Carpaltunnel syndrom

    Har du set en af de populære tv-serier, der foregår på et hospital, så er chancen for at du er stødt på udtrykket carpaltunnel syndrom stor.

    Carpaltunnel syndrom er smerter, der sidder ved håndleddet, hvor du kan mærke din egen puls. Disse symptomer kan trække ud i fingrene eller op i underarmen og de kan bl.a. opstå på disse måder

    • som følge af din måde at bruge håndleddet på, når du arbejder
    • som følge af frakturer i håndleddet
    • som følge af nedsat mobilitet omkring håndleddet
    • som følge af afklemning af nerve eller blodkar i håndleddet, albuen eller oppe omkring hals/kraveben

    En grundig undersøgelse heraf kan være med til at afdække, hvorfor du har symptomer, og hvad der kan gøres for at afhjælpe carpaltunnel syndrom smerter dem.

    Tomlens grund- og rodled

    Smerter eller symptomer omkring tomlens grund- og rodled opstår ofte på grund af overbelastning eller gigt.

    En undersøgelse af hvordan du arbejder med din tommeltot og hånd generelt, vil kunne afklare om du kan optræne musklerne for at aflaste leddet.

    Forstuvede fingre

    En forstuvning af en eller flere fingre kan være voldsom og ofte er der en del hævelse efterfølgende, og det gør ondt at bruge den eller de forstuvede fingre.

    Efter at have forstuvet en finger er det vigtigt at arbejde med fingerens mobilitet.

    Derfor anbefaler jeg, at du genoptræner mobiliteten, så du efterfølgende har fuld glæde af dine fingre.

    Har du ondt i din hånd?

    Oplever du smerter i hånden, håndleddet eller fingrene, bør du få det undersøgt, og er der behov for genoptræning, så står Strib Fysioterapi klar til at hjælpe dig af med smerterne.

    Du kan kontakte mig her og høre nærmere om dine muligheder.