Fod/ankel

Forstuvet ankel

Skader eller gener i foden/anklen kan opleves af mange årsager. Hyppigste deciderede skader sker når vi enten til sport eller i dagligdagen vrider om på anklen og forstuver den. En forstuvet ankel kommer vi stort set alle ud for og i langt de fleste tilfælde klarer kroppen selv at hele de skader der måtte være sket. En god tommelfingerregel er dog, at hvis symptomerne varer længere end 2-3 uger uden tilstrækkelig bedring bør man søge lægen eller fysioterapeuten.

Har man en kraftigt forstuvet ankel kan man have beskadiget sine ledbånd og sågar have beskadiget knoglen på skinnebenet. En tur forbi lægen eller fysioterapeut kan hjælpe dig med at afklare hvorledes din situation skal gribes an.

Har du beskadiget et eller flere ledbånd i anklen/foden vil din behandling som regel bestå af at træne muskulaturen og koordinationen omkring din fod op, så du igen kan vende tilbage på vant niveau.

Hælsporer

Næst hyppigste problem jeg ser i klinikken er det der bliver kald for en hælspore. En hælspore opleves i et eller andet omfang omkring din hæl. Det er dog ikke sikkert at din problematik nøjagtigt er en hælspore. Denne diagnose bruges ofte i befolkning når man har smerter ved hælen. Du må ikke tro at der er en decideret spore i hælen, som forårsager dine smerter, for det er der i langt de fleste tilfælde ikke. Symptomer, som opleves som hælspore, kan være forårsaget af stram eller svag muskulatur omkring din fod/ankel. Der kan være smerter pga. en irriteret eller inflammeret svangsene. Behandling af en hælspore kan derfor være meget forskellig alt afhængig af hvad der forårsager dine symptomer.

Akillessenen
Udover en forstuvet ankel og ”hæl sporer”, ser jeg ofte mennesker med en irriteret eller inflammeret akillessene. En irriteret eller inflammeret akillessene opstår som regel efter en overbelastning. Fx er man begyndt at løbetræne og man har kløet for hårdt på. Moderering af aktivitet og træning af muskulaturen omkring din ankel vil igen være i fokus

Nedsunken forfod

En anden lidelse jer af og til ser i klinikken er mennesker med nedsunken forfod. Ofte kan man se hård hud ved trædepuderne under de 2 tæer ved siden af storetåen. Området vil være ømt og man vil have smerter ved at gå eller stå. Symptomerne kan opstå hvis man har taget kraftigt på fx under graviditet, eller hvis man efter julen har taget lidt ekstra på og så i januar vil af med de ekstra kilo og starter for hårdt ud med løb eller lange gåture. Problematikken løses igen ved at træne muskulaturen i og omkring foden, ændre fodtøj eller bruge indlæg i skoen.

 

Har du symptomer fra foden eller anklen er du mere end velkommen til at booke en tid hos mig i klinikken. Jeg ser gerne på fødder/ankler og finder det spænde at træne og behandle foden. Foden er jo vores kontaktflade med jorden og en velfungerende fod er essentiel for resten af kroppen.