Knæsmerter

Knæsmerter
6. december 2019 author

Knæet er det største led i kroppen og også det mest vægtbærende. Knæet er et hængselled og fungerer lidt ligesom de hængsler, der sidder på døren. Knæet kan strække og bøje, men det kan faktisk også rotere en smule. Rigtig mange danskere lider af knægener af den ene eller den anden årsag, og forekomsten af knæsmerter er stigende. Ca. 30% af den voksne befolkning oplever smerter fra knæet, og for nogen er det en vedvarende smerte, der kræver behandling. Herunder kan du læse om knæets opbygning og de mest hyppige skader. Derudover kan du komme til foredrag om knæet, hvor supplerende informationer kobles på.

Skader

Knæet er som nævnt et stort, vægtbærende led, og på grund af de hyppige og store belastninger kan der opstå forskellige skader i knæet. Du kan herunder læse lidt om det, der hyppigst rammer knæet.

Artrose (slidgigt)

Artrose er en sygdom, der hyppigst ses hos mennesker over 40 år. Smerterne fra knæet kommer ofte snigende over år, og knæets funktion forværres langsomt. Som regel ses der nedsat bevægelighed i knæet, og der er ofte stivhed i knæet om morgenen eller efter stillesiddende aktiviteter. Symptomerne bedres derimod som regel ved aktivitet. Artrose er en folkesygdom, hvor bruskfladerne inde i knæet ødelægges. Behandlingen heraf er som regel træning af muskulaturen omkring hoften og knæet eksempelvis GLA:D træning.

Løber- og springerknæ

Løber- og springerknæ opstår ofte som en overbelastningsskade. Løberknæ giver symptomer på ydersiden af knæet, og springerknæ giver symptomer lige nedenfor knæskallen. Disse to skader giver ofte smerter under aktivitet, og man kan også have kraftige smerter i hviletiden umiddelbart efter aktiviteten. Behandlingen af disse vil være at moderere aktivitetsniveauet, samt undersøge hvorvidt muskelbalancerne omkring fod, knæ og hofte er, som de skal være.

Ledbåndsskader

De hyppigste ledbåndsskader er sideledbåndsskader (MCL og LCL) og korsbåndsskader (typisk forreste korsbånd). Ved skader på sideledbåndene sidder smerten i knæet enten på indersiden eller ydersiden af knæet. Man kan have smerter under funktion, og man kan opleve, at knæet føles usikkert og svært at styre. Ved korsbåndsskader opleves der nedsat kontrol af knæet, og der vil være besvær med aktiviteter, hvor stødbelastningen er stor fx sport eller gang/løb på ujævnt underlag. Behandlingen af ledbåndsskader er træning af muskelstyrke, ledstabilitet og kontrol over leddene.

Meniskskader

Meniskskader kan opleves flere steder i knæet. Der kan være smerter skråt fortil på indersiden eller ydersiden af knæet samt skråt bagtil på indersiden eller ydersiden af knæet. Man kan have besvær med at bøje eller strække benet, og man kan opleve låsninger i knæet. Der kan være vanskeligheder ved simple ting såsom at komme op/ned fra en stol, men symptomerne er der ikke nødvendigvis hver gang, man rejser eller sætter sig, men kun af og til. Behandlingen af meniskskader er også træning af styrke og stabilitet samt eventuelt forbedring af bevægeligheden.

Knæets opbygning

Knoglerne

Knæet består af 4 knogler. Lårbenet, skinnebenet, spolebenet og knæskallen. Lårbenet er kroppens længste knogle og er ledhovedet i knæet, mens skinnebenet danner ledskålen. På ydersiden af knæet sidder spolebenet, og fortil på knæet sidder knæskallen.

Musklerne

Knæet er beklædt med mange muskler. Fortil sidder den firehovedet knæstrækker også kaldet Quadriceps. Bagtil sidder baglårsmuskulaturen og lægmuskulaturen. På indersiden sidder inderlårsmusklerne. Og på ydersiden af låret løber et senespejl, som bliver styret af muskler på ydersiden af hoften. Der skal være en balance i kraft og fleksibilitet mellem alle musklerne for at opnå en god knæfunktion.

Ledbånd

Der er et hav af ledbånd omkring knæet, og de mest kendte er nok korsbåndene. Inde i selve knæleddet løber de to korsbånd på tværs, så de ligner et kors, hvilket forklarer navnet. Korsbåndene består af det forreste og det bagerste korsbånd. Derudover har vi 2 sideledbånd, som sidder på henholdsvis ydersiden og indersiden af knæet. Alle ledbåndende er med til at holde knæet stabilt.

Receptorer

Der sidder en masse receptorer i de knænære muskler, og der sidder endnu flere i ledbåndene inde i knæet. Receptorernes opgave er at sende signaler til hjernen om, hvordan og hvor hurtigt knæet bevæger sig. Har man eksempelvis en skade på et korsbånd eller på en af musklerne, kan receptorernes funktion også være beskadiget. Den tabte funktion kan dog genvindes ved den rigtige træning. Jo bedre receptorerne fungerer, des større er chancen for at undgå skader.

Deltag i holdtræning??

Du kan deltage i Strib Fysioterapis holdtræningstilbud for hofte og knæ gener.

Går du og døjer med en “knæ-skavank”? Og er du interesseret i at vide mere om knæet, og hvordan du kan komme dine skavanker til livs? Strib Fysioterapi står klar til at hjælpe dig! Du kan enten booke en tid til en individuel undersøgelse på klinikken eller booke et foredrag, hvor du kan høre meget mere.