Om os

Jeg hedder Lasse Hedegaard

er 30 år, fysioterapeut CMP og ejer af Strib Fysioterapi. Klinikken i Strib ved Middelfart er åbnet med et ønske om at tilbyde gedigent fysioterapi. Derfor har jeg været på mange kurser og videreuddannet mig indenfor fysioterapien. Der er afsat ekstra tid under konsultationerne så både du og jeg har en oplevelse af at undersøgelsen er grundig og tilstrækkelig. Kombinationen mellem ekstra tid, hurtig start på behandling og ekstra uddannelse lægger fundamentet for et bedre og kortere skadesforløb.

Jeg arbejder både på klinikken i Strib og på en klinik i Fredericia og jeg mærker forskel på den kvalitet jeg leverer overfor mine klienter. I Strib, hvor tiden til en grundig undersøgelse er tilstede, oplever jeg at kvaliteten i forløbene er bedre og forløbene er ofte kortere end på min anden arbejdsplads.

Jeg har arbejdet på Frederiksberg i København og arbejder aktuelt i Fredericia og Strib. Jeg arbejder på klinikken i Strib hver tirsdag fra 7.30 – 14/16 og torsdag fra 7.30 – 16. Klinikken arbejder udenfor den offentlige sygesikring, men din henvisning til fysioterapi, fra lægen, hentes ned i vores journalsystem. ​At arbejde udenfor den offentlige sygesikring betyder at der kun følger tilskud med til behandlingen fra sygesikringen “danmark” eller din sundhedsforsikring. Det betyder som regel også at der er kort eller ingen ventetid og jeg kan derfor næsten altid tilbyde en akut tid. En hurtig start på et behandlingsforløb er med til at afkorte dit skadesforløb.

For at udvikle mine faglige kompetencer og behandlings teknikker, er jeg løbende på forskellige kurser. Jeg er bl.a certificeret i Mulligan metoden. Metoden er en blid og relativt smertefri behandlingsmetode, som jeg ofte anvender. Derudover anvender jeg teknikker der involverer dit nervesystem. Med disse teknikker opnås bedre funktion og disse teknikker er tilegnet via kurser i Z-health. Desuden er klinikken certificeret i GLA:D konceptet og tilbyder også GLA:D forløb på klinikken. Træning er stort set altid en del af behandlingen på klinikken. Du skal derfor være indstillet på at øvelser og træning vil fylde i din behandling.

På Frederiksberg, i Middelfart og i Fredericia har jeg behandlet og mødt mange forskellige mennesker. Uanset hvem du er, og hvilken problematik du kommer med, er du i trygge og kompetente hænder hos mig!