Skader

Herunder kan du læse om de mest gængse skader og få vished om hvordan de behandles. Er du interesseret i en tid kan du booke via mit online booking system her på siden eller ringe på 52 88 25 55. Der er ingen krav om henvisning fra lægen.

Hånd/finger smerter og skader

Hånd og finger gener kan opstå af flere forskellige årsager. Du kan både have beskadigelse som følge af fald, overbelastning, gigt og meget mere. Oftest ses håndledsgener og smerter ved tomlens grund eller rodled. Håndledsgenerne kan være opstået pga brud på knogler i håndleddet eller albuen men også pga nerve eller blodkars afklemning. Gener i fingrene opstår oftest som følge af seneoverbelastninger eller frakturer.

Carpaltunnel syndrom

Carpaltunnel syndrom er smerter der sidder ved håndleddet hvor du kan mærke din egen puls. Symptomerne kan trække ud i fingrene eller op i underarmen. Symptomerne kan opstå som følge af dit måde at bruge håndleddet på når du arbejder, som følge af frakturer i håndleddet, nedsat mobilitet omkring håndleddet eller afklemning af nerve eller blodkar i håndleddet, albuen eller opppe omkring hals/krageben. En grundig undersøgelse heraf kan være med til at afdække hvorfor du har symptomer og hvad man kan gøre ved dem.

Tomlens grund og rod-led

Smerter eller symptomer omkring tomlens grund og rod-led opstår ofte pga overbelastning eller gigt. En undersøgelse af hvordan du arbejder med din tommeltot/hånd vil kunne afklare om man kan optræne musklerne for at aflaste leddet.

Forstuvede fingre

En forstuvning kan være voldsom og ofte er der en del hævelse efterfølgende. Der er smerter ved brug af den eller de forstuvede fingre. Efter en forstuvning er det vigtigt at arbejde med fingerens mobilitet.

Albuesmerter og skader

Albue smerter opstår ofte som følge af overbelastnigsskader eller traumer. Dem jeg oftest ser på klinikken er 40+ og har enten lavet haft for travlt med finmotoriske opgaver over længere tid. Eksempelvis strikning eller andre opgaver der kræver et fast greb som golf, tennis, arbejde med skruetrækker osv. Generne kan være langvarige hvis ikke man får ændret sin måde at arbejde på eller får udspændt eller styrket musklerne. Har du haft gener omkring din albue længere end 2-3 uger bør du søge hjælp fra en fysioterapeut.

Tennisalbue (lateral epicondylit)

En tennis albue sidder på udvendige side af albuen og kan i tilfælde af stor irritation trække op imod skulder og nakke. En tennis albue opstår som regel af en overbelastning og moderering af aktiviteter, udspænding og styrke af muskler vil være behandlingen. En tennisalbue kan også opstå som følge af nedsat bevægelighed/funktion i en skulder eller håndleddet.

Golfalbue (Medial epicondylit)

En golfalbue sidder på indvendige side af albuen. En golfalbue opstår også oftest som følge af overbelastning, men ligesom tennisalbue kan symptomerne også opstå som følge af nedsat bevægelighed/funktion i skulderleddet eller håndleddet. Også her vil moderering af aktivitet og træning/udspænding være behandlingen.

Brækket knogle (Fraktur)

Udover overbelastningsskader opstår der smerter/gener fra albuen hvis man har været udsat for et traume med en fraktur som følge. Man kan her have beskadiget knoglerne tæt på albuen eller længere væk fra albuen og tættere mod håndleddet. Som følge af en fraktur, alt afhængig af hvilken, vil det oftest efter heling være nedsat bevægelighed over albuen/håndleddet der generer og forårsager symptomer. Behandlingen vil her bestå af mobiliserende øvelser og når en acceptabel bevægelighed er opstået vil fokus ligge i muskelfunktionen i forhold til dagligdagen. funktioner som at spise med kniv og gaffel, gribe funktion, af og påklædning osv.

Skuldersmerter og skader

Smerter eller ubehag omkring skulderen eller bunden af nakken er noget der plager mange mennesker. Hvad enten man er sportsudøver og har pådraget sig en reel vævsskade eller om man er kontorarbejder og arbejder meget ved computeren. Jeg ser ofte mennesker i klinikken med smerter ved bevægelse af skulderleddet eller fordi smerter, træthed/tunghed konstant plager den ene skulder. Har du haft gener omkring din skulder længere end 2-3 uger bør du søge hjælp fra en fysioterapeut.

Overbelastningsskader (Tendinit, Bursit)

Smerter omkring skulderen som følge af overbelastning kan komme til udtryk på meget forskellig vis. Muskulaturen omkring skulderen er meget kompakt og megen af muskulaturen vokser ind i hinanden eller nært omkring hinanden. Alt afhængigt af hvilke bevægelser du har ”overgjort” kan der opstå symptomer fra din skulder. Du kan have besvær med at sove på skulderen eller have specifikke stillinger, som skulderen ikke er glad for. Eftersom sener, muskler og knogler alle har godt af belastning er det sjældent en god idé at aflaste 100% men nogen aflastning vil i starten være en god idé. Herefter vil passende aktivitet/træning omkring skulderen kunne introduceres. Irriteret slimsæk og senebetændelse vil være typiske overbelastningsskader.

Forkalkning (calcifikation)

Over tid er det ikke ualmindeligt at udvikle forkalkninger i senevævet omkring skulderen. Man kan sagtens have forkalkninger uden at have symptomer eller restriktioner i skulderen, men opstår der symptomer kan de være smertefulde og ofte resultere i bevægeinskrænkning omkring skulderen. Behandlinge kan bestå af shockwave eller laserbehandling (disse tilbydes ikke på klinikken), men styrke og mobilitetstræning i passende dose er en god idé. Det tager for det meste lang tid at træne sig ud af symptomer og øge bevægeligheden, men det er en holdbar løsning.

Afklemningssyndrom (impingement)

Mange mennesker lider af “dårlige skuldre” og en af diagnoserne kan være impingement, eller på dansk, en afklemning. Afklemte sener kan forårsage smerter i skulderen og i værste tilfælde bliver man opereret herfor. I langt de fleste tilfælde kan man dog træne sig ud af sine problemer. Afklemningssyndrom opstår ofte på baggrund af svækket muskulatur omkring skulderen og særligt de muskler som man betegner som rotator cuffen. Musklerne i rotatorcuffen sørger for at holde kontrol over skulderens bevægelser og disse muskler kan via specifikke øvelser trænes. Behandlignen af impingement bør altid bestå af træning før end eventuelle blokader eller operationer overvejes.

Akut skade i skulderen

Ved fald eller diverse sportsgrene kan der opstå akut skade i skulderen. Du kan være så uheldig at din skulder er gået af led og herefter vil der være en genoptræningsperiode. Akutte skader kan også være fibersprængninger i større eller mindre omfang og behandling vil her bestå af mobilisering og træning.

Frossen skulder

En frossen skulder er ikke rar at støde på. En helt “ren” frossen skulder får det værrere af at bevæge sig og har det bedst i ro. En frossen skulder deles op i 3 faser, frysnings fasen, den frosne fase og optøningsfasen. Skulderen føles ikke kold, til trods for navnet, men det hedder en frossen skulder fordi bevægeligheden i skulderen langsom fryser fast og her efter tøer op igen. Mange mennesker diagnosticeres fejlagtigt med en frossen skulder blot fordi den er ubevægelig. En dybdegående fortælling fra patienten og en klinisk undersøgelse kan diagnosticere den frosne skulder.

Frakturer (Humerus fraktur, clavicula fraktur, scapula fraktur)

En skulder består af skulderblad, kraveben og overarmsknogle. Alle 3 knogler kan, hvis man brækker dem, forvolde bevægerestriktioner er smerter under bevægelse. Udover brækkede knogler der indgår i leddet kan brækkede ribben også forvolde problemer i skulderen. En grundig undersøgelse af bevægelse og muskelfunktion kan være med til at få dig videre hvis du har smerter som følge af brækkede knogler.

Fastlåste ribben

Skulderproblemer der er forårsaget af fastlåste eller ubevægelige ribben er svære at opdage. Ofte er man i behandling hos enten en massør, kiropraktor eller fysioterapeut og behandlingen gavner, men alligevel når man ikke helt til bunds i skulderproblematikken. Der bliver måske ved med at være smerter i skulderen eller skulderen genvinder ikke hele sin bevægelighed igen. Her kan det være en god idé at arbejde med ribbenene og se om det er dem der driller.

Kragebens skader (Clavicula frakturer)

Mere information på vej

Hovedpine

Hovedpine er noget stort set alle har oplevet før eller siden. Hovedpiner i forbindelse med søvnmangel, mangel på væske eller perioder med dårlig trivsel er almindeligt. Her hjælper det vi mangler os med at få hovedpinen til at forsvinde. mangler vi søvn og sover, så hjælper det. Mangler vi væske og drikker, så hjælper det osv. Men daglige og ugentlige hovedpiner bør ikke være noget vi oplever. Der findes et hav af forskellige hovedpineformer, men for simeplhedens skyld forholder jeg mig til 3.

Migræne

Migræne, som sandsynligvis er hormonælt betinget er svært at behandle med fysioterapi. At være i generel god fysisk form er godt og at spise og drikke sundt er også godt. Migræne kan provokeres af specifikke fødevarer og det er individuelt hvad der kan fremprovokere migrænen. Migræne kan opleves med og uden aura. Aura er sekundære følger til migrænen og det kan fx være synsforstyrrelser, samgsforstyrrelser og tinitus. Nogle mennesker kan ofte forudsige om de får et migræne anfald fordi auraen for nogen kommer før selve migrænen. Selve migrænen kan behandles medicinsk med piller, men har man fx nakkespændinger eller nedsat mobilitet i nakken kan dette også være med til at fremprovokere migrænen. spændinger og mobilitet kan afhjælpes med fysioterapi og derved vil nogle af migrænerne kunne behandles eller trænes væk.

Spændingshovedpine

Spændingshovedpiner optræder ofte hvis du i en periode har haft meget at se til, eller hvis du har skiftet arbejdsstilling og du skal vænne dig til det ligesom du skal vænne dine fødder til nye sko. Spændingerne kan løsnes med behandling af mobiliteten af nakken hvis den er nedsat eller ved hjælp af træning og udspænding. Når du træner musklerne omkring nakken opnår du større kraft og kondition i musklerne og de bliver bedre til at klare de krav der stilles fra diverse arbejdsstillinger. Træningen øger blodgennemstrømningen i musklen og derved borttransporteres affaldsstoffer og spændingerne minimeres. Spændingerne kan også løsnes ved hjælp af massage og fokus på vejrtrækning.

Nakke hovedpine (cervical hovedpine)

Hovedpiner som starter med en nakkepine og bliver til en hovedpine kaldes for cervical hovedpine. Det er en irritation i et eller flere led i nakken der provokerer hovedpinen frem. Nakkehovedpine kan behandles ved at behandle leddene i nakken. Du vil ofte opleve at du har nedsat bevægelighed i nakken og at bevæge nakken ud i yderstilling vil provokere nakken eller hovedpinen. I det hele taget er nakkens funktion utrolig spændende da behandling af denne ofte kan lindre en del hovedpineprobelmatikker.

Hjernerystelse

mere information på vej

Nakkesmerter og skader

Nakke skader og smerter
Artrose i nakken

mere inforamtion på vej

Discusprolaps i nakken

mere information på vej

Rygsmerter og skader

Smerter i lænden kommer stort set alle til at opleve på et eller andet tidspunkt i livet. Smerter i lænden er som regel forbipasserende, men kan imens de står på være invaliderende. Smerterne kan være kraftige og man kan blive nervøs for om der er noget mere alvorligt i vejen. Som sagt er smerterne som oftest forbipasserende og det bedste man kan gøre, er at holde sig så aktiv som du føler du kan. Har du uændrede eller forværrede smerter fra lænden indenfor 2-3 uger er det en god idé at søge din læge eller fysioterapeut. Her på klinikken har vi et rigtig godt holdtræningstilbud til dig der gerne vil fokusere på ryggen. Du kan læse mere om holdet under fanen Behandlingstilbud, Rygholdet.

Hold i ryggen

Det typiske jeg ser i min klinik, når det drejer sig om lænden, er et klassisk lændehold. Smerterne i lænden opstår ofte akut ved en bevægelse. Smerterne sidder i lænden og kan stråle ned mod bækkenkanten, ballen eller lidt ned i benet. Visse bevægelser vil forværre smerten og man har det som regel bedst under bevægelse. Typisk går et lændehold over af sig selv indenfor 3 dage til 3 uger. Behandling af bevægelighed kan være med til at afkorte perioden med smerte eller funktionsnedsættelse.

Slidgigt i ryggen (Spondylose, Spondylartrose)

Artrose (slidgigt) er en naturlig del af livet. Alle mennesker vil på et eller andet tidspunkt i livet udvikle artrose og mange helt uden symptomer. Artrose i lænden kan give smerter lokalt i lænden og det kan trække ned i balleregionen eller ned i benet. Artrose kan ikke fjernes igen, men med fysisk aktivitet og træning kan man komme en stor del, hvis ikke alle symptomer til livs. Nedsat mobilitet vil også være naturligt hvis man har artrose. Træningen vil bestå i mobiliserende/udspændende øvelser og styrke og kontrol træning af musklerne omkring lænd, mave, hofter og ben.

Discusprolaps

Du har sandsynligvis hørt om en der har eller har haft en discusprolaps eller også har du selv haft en discusprolaps. Jeg hører ofte slemme historier om discusprolapser af de mennesker jeg ser i klinikken. Men en discusprolaps, som alle andre skader, er ganske almindelig og de går oftest i sig selv igen. Du kan sagtens have en discusprolaps uden at have symptomer herfra. Har du dog symptomer fra en discusprolaps kan symptomerne stråle fra ryggen og ned i benet. Benet kan føles som sovende, tungt eller prikkende, stikkende, summende. Behandlingen vil bestå af mobiliserende øvelser og styrkende øvelser. Træning har god effekt om end det kan tage tid før end der er effekt.

Låsning i facetled (Facetledssyndrom)

Det er ikke sikkert du har hørt om et facetledssyndrom, men hvis du har et kan symptomerne være mange. Et facetled har vi rigtig mange af ved vores rygsøjle og man kan have et facetledssyndrom lige fra lænden til toppen af brystryggen. Et facetledssyndrom i lænden kan give udstrålende smerter som trækker ned i ballen og/eller benet. Symptomerne kan være kraftige og kan immitere samme symptomer som en discusprolaps. Sidder syndromet højere oppe omkring brystryggen kan specifikke bevægelser gøre at du mister pusten, du kan have besvær med at trække vejret dybt. Behandling heraf vil bestå af at mobilisere og efterfølgende styrke det område hvor facetledssyndromet sidder.

Iskias (sciatica)

Af og til ser jeg klienter i min klinik der er blevet diagnosticeret med “iskias smerter”. Iskias er en stor sammenslutning af en masse nerver der alle træder ud af ryggen og forgrener sig nedigennem benet. Nerven kan blive klemt af, af muskler inde i ballen eller i baglåret. Symptomerne kan være slemme og minde om en discusprolaps. Smerterne vil sidde i ballen eller baglåret og trække videre ned i benet. Behandlingen af dette vil bestå i at finde ud af hvorfor du har symptomer fra en afklemt iskias nerve og hvordan vi kan afhjælpe dem igen. Ofte vil udspænding og træning af implicerede muskler være behandlingen.

Hoftesmerter og skader

Hoftesmerter kan være en speciel størrelse. Smerter kan være udstrålende smerter fra knæet eller lænden og omvendt kan symptomer i knæet eller lænden skyldes hoften. Symptomer i hoften kan være forårsaget af mange ting og ligesom med alle andre skader/symptomer fra kroppen bør du ikke gå med det længere end 2-3 uger førend du søger hjælp hos lægen eller din fysioterapeut.

Irriteret slimsæk (Bursitis)

Du kan have smerter fra din hofte hvis du har en irriteret slimsæk. Typisk vil smerterne sidde på ydersiden af hoften og behandlingen vel bestå i en grundig undersøgelse af hvorfor slimsækken er blevet irriteret. Ofte vil man kunne berette om at man har haft en ændring i sit aktivitetsniveau. Behandlingen vil ofte bestå af udspændende og/eller styrkende øvelser.

Slidgigt (Hofte artrose)

Artrose i hoften opstår typisk efter 45års alderen og symptomerne vil være smerter i lyskenen, dybt i ballen eller trækkende ned langs inderside eller yderside af låret. Du vil have smerter når du fx bukker dig ned for at tage sokker, bukser eller sko på. Typisk vil du have smerter hvis du skal i gang efter at have siddet stille. Når først du er aktiv er der lindring af symptomerne, men symptomerne kan blusse op igen når du stopper aktiviteten. Behandling af hofteartrose består af træning. Træningen vil foregå på et GLA:D hold, som er holdtræning der hovedsageligt består af at træne hofte, knæ og mave/ryg region. Udover træning gennemgår du undervisning om artrose. Du kan læse mere om GLA:D under fanen behandlingstilbud.

Hoftedysplasi (cam/pincer)

Hoftedysplasi er en tilstand hvor enten ledhovedet på dit lårben eller ledskålen på bækkenet har en uhensigtsmæssig form eller stilling. Man kan operativt ændre på form og stilling, men man overvejer først operation hvis ikke træning virker. Hoftedysplasi giver ofte bevægerestriktioner og typisk vil du have smerter når du skal bukke i hofte. Behandlingen vil primært bestå af styrkende og afspændende øvelser

Gluteus medius insufficiens

Gluteus medius er en muskel der sidder på ydersiden af hoften. Musklen sørger for at kontrollere hoftens og knæet stilling og er således en vigtig muskel ift at holde et godt bevægemønster. Ved hofte, knæ og rygsmerter er denne muskel ofte svag og mangler udholdenhed. Behandlingen heraf vil være styrke og kontrol øvelser.

Ledlæbe skade (Labrum beskadigelse)

Omkring hofteskålen sidder en struktur der kaldes for ledlæben (labrum) denne har til formål at bidrage til stabilitet/kontrol over hofteleddet. Denne kan beskadiges og bliver det som regel ved traumer under sport eller vrid. Skaden kan være af større eller mindre karaktér og i værste tilfælde kan dette kræve operation. I første ombæring vil man dog som regel forsøge at mobilisere og træne området.

Knæsmerter og skader

Smerter i knæet er noget de fleste af os oplever i løbet af livet. Det kan ramme alle aldre og når vi har ondt i knæet hæmmer det os ofte i at være aktive i vores fritid fx til fodbold, badminton, når vi løber eller skal gå tur med hunden. Som med alle andre gener fra kroppen bør du ikke gå med det længere end 2-3 uger før du søger hjælp. Du kan ofte barbere en del af skadesperioden hvis du søger hjælp hurtigt.

Overbelastningsskader (løber knæ, springer knæ, Osgood schlatters, Bakers cyste)

Det hyppigste jeg oplever i klinikken i Strib er overbelastninger af knæet i en eller anden udstrækning. Typisk er det løberen der var for ivrig med træningen eller også er det et barn der er aktiv med sport og samtidigt er inde i en vækstspurt. Smerterne eller generne sidder enten på ydersiden af knæet eller lige under knæskallen. Hos børn kan man af og til se en bule på skinnebenet lige under knæet og dette kaldes Osgood schlatters syndrom (svært at sige). Behandling af en overbelastningsskade består i at tilpasse sit aktivitetsniveau og får trænet de muskler/sener, som er overbelastede. Sidder generne på ydersiden af dit knæ kan du have et løberknæ. Sidder generne lige under knæskallen kan du have et springerknæ.

Ledbåndsskader (MCL, LCL og ACL)

Har du oplevet et vrid i knæet kan du have forstrukket, overrevet eller delvist overrevet et eller flere ledbånd. De mest kendte ledbåndsskader er korsbåndsskader eller skader på sideledbåndende. Træning vil altid være nødvendig efter en ledbåndsskade. Træning af styrke og kontrol over knæet vil være den primære behandling. Jeg har selv skullet igennem genoptræning efter et overrevet korsbånd, delvist overrevet sideledbånd og beskadiget menisk (fodbold kan være farligt, men det er sjovt!). Ledbåndsskader sker oftest ved akutte traumer.

Menisk skader

Meniskskader opstår også hos rigtig mange mennesker, og mange går rundt med menisk skader uden at have symptomer eller problemer herfra. Vi har 2 meniske, som sidder inde i knæleddet. Disse kan blive flossede, der kan rives en flig løs og vi kan få flænger i menisken. I de fleste tilfælde kan man genoptræne knæet efter en meniskskade og det er klart at anbefale. Træningen vil ligesom ved ledbåndsskader adresse styrketræning og kontroltræning af knæet. For mennesker under 45 år opstår menisk skader ofte som følge af et akut traume, men når vi over de 45 år opstår skader på menisken stort set hos hver anden dansker og ofte uden vi har problemer herfra.

Slidgigt (Artrose)

Lige så snart vi runder de 45 år stiger sandsynligheden for at vi udviklet slidgigt i knæet. Der er 820.000 danskere der har artrose, men det er langt fra alle der har symptomer fra artrosen. Du kan altså sagtens have artrose uden at have symptomer. Har du dog symptomer vil du typisk få smerter når du skal i gang efter at have siddet stille. Typisk er der smerter når du igangsætter, så tager symptomerne af og under aktivitet går det godt, men efter endt aktivitet begynder smerterne igen at kunne mærkes. Nedsat mobilitet i knæet vil heller ikke være ualmindeligt. Primær behandlingen af knæartrose er GLA:D træning. Et GLAD forløb består af holdtræning og uddannelse og du kan læse mere om GLA:D forløbet under fanen behandlingstilbud.

Fodsmerter og skader

Forstuvet ankel (Distortion)

Skader eller gener i foden/anklen kan opleves af mange årsager. Hyppigste deciderede skader sker når vi enten til sport eller i dagligdagen vrider om på anklen og forstuver den. En forstuvet ankel kommer vi stort set alle ud for og i langt de fleste tilfælde klarer kroppen selv at hele de skader der måtte være sket. En god tommelfingerregel er dog, at hvis symptomerne varer længere end 2-3 uger uden tilstrækkelig bedring bør man søge lægen eller fysioterapeuten.

Har man en kraftigt forstuvet ankel kan man have beskadiget sine ledbånd og sågar have beskadiget knoglen på skinnebenet. En tur forbi lægen eller fysioterapeut kan hjælpe dig med at afklare hvorledes din situation skal gribes an.

Har du beskadiget et eller flere ledbånd i anklen/foden vil din behandling som regel bestå af at træne muskulaturen og koordinationen omkring din fod op, så du igen kan vende tilbage på vant niveau.

Hælsporer

Næst hyppigste problem jeg ser i klinikken er det der bliver kald for en hælspore. En hælspore opleves i et eller andet omfang omkring din hæl. Det er dog ikke sikkert at din problematik nøjagtigt er en hælspore. Denne diagnose bruges ofte i befolkning når man har smerter ved hælen. Du må ikke tro at der er en decideret spore i hælen, som forårsager dine smerter, for det er der i langt de fleste tilfælde ikke. Symptomer, som opleves som hælspore, kan være forårsaget af stram eller svag muskulatur omkring din fod/ankel. Der kan være smerter pga. en irriteret eller inflammeret svangsene. Behandling af en hælspore kan derfor være meget forskellig alt afhængig af hvad der forårsager dine symptomer.

Akillessene smerter (achilles tendinit)

Udover en forstuvet ankel og ”hæl sporer”, ser jeg ofte mennesker med en irriteret eller inflammeret akillessene. En irriteret eller inflammeret akillessene opstår som regel efter en overbelastning og i folkemunde kaldes det for en betændt akillessene eller betændelse i akillessenen. Er man begyndt at løbetræne og kløet for hårdt på over for langt tid kan generne opstå. Moderering af aktivitet og træning af muskulaturen omkring din ankel vil igen være i fokus for at genvinde almindelig funktion.

Afklemnings syndrom (impingement)

Lige bagved akillessenen sidder en slimsæk. Slimsækken kan, hvis vi er uheldige blive afklemt mellem akillessenen og den underliggende knogle/led. Har vi eksempelvis sko eller sokker på der komprimerer området eller er vores løb/gå-stil særligt belastende for dette område kan der opstå symptomer. Man kan her fortolke symptomerne som kommende fra akilessenen og behandle/træne området, men ikke opleve lindring. Undersøgelse af gang-art/løbestil samt fodtøj vil her være relevant. Udover området bag akillessenen kan vi opleve et afklemningssyndrom foran på anklen og også her vil muskelbalancer, fodtøj, gangstil og løbestil være relevante undersøgelser.

Svangsene irritation (Tendinit/Tendinopati)

Under foden løber et langt og stort sene/bindevævs-spejl fra hælen og ud mod trædepuderne ved tæerne. Symptomer fra en betændt svangsene vil ofte opleves på indersiden af svangen og enten tæt på hælen eller lige midt på svangsenen. Symptomerne kan føles som stikkende og brændende. Behandling af dette vil bestå af at moderere sin aktivitet og udspænde muskler og senevæv.

Nedsunken forfod

En anden lidelse jer af og til ser i klinikken er mennesker med nedsunken forfod. Ofte kan man se hård hud ved trædepuderne under de 2 tæer ved siden af storetåen. Området vil være ømt og man vil have smerter ved at gå eller stå. Symptomerne kan opstå hvis man har taget kraftigt på fx under graviditet, eller hvis man efter julen har taget lidt ekstra på og så i januar vil af med de ekstra kilo og starter for hårdt ud med løb eller lange gåture. Problematikken løses igen ved at træne muskulaturen i og omkring foden, ændre fodtøj eller bruge indlæg i skoen.